Cirkulære til samtlige amtmænd.
Da det er at befrygte, at den i flere egne stedfinde arbejdsløshed i forbindelse med høje priser på de almindelige livsfornødenheder vil afstedkomme megen uforskyldt trang, finder ministeriet ikke at burde undlade at opfordre landets kommunalbestyrelser til at overveje, hvad derfra deres side måtte være at foretage for at råde bod herpå.
Man skal i denne henseende henlede opmærksomheden på:
1.
At det ville være ønskeligt, om kommunerne snarest muligt ville påbegynde sådanne arbejdsforetagender, som enten allerede matte være bestemte til udførelse eller som det kan forudses, at det dog i en nær fremtid vil være fornødent at iværksætte;
2.
At det bør tages under nøje overvejelse, om det ikke matte være grund til af kommunekasserne at yde sådanne bidrag til den frie fattigforsørgelse, at den blev i stand til at understøtte dem, hvis uforskyldte trang det ikke har været muligt at afhjælpe ved anvisning på arbejde.
Det tilføjes, at regeringen har søgt bemyndigelse til af statskassen at yde midlertidige lån til kommuner, som måtte behøve det for at kunne træffe de til ovenangivne øjemeds opnåelse fornødne foranstaltninger.
Foranstående skulde man tjenstligt anmode d`herrer amtmænd om at bringe til de kommunale bestyrelsers kundskab, i hvilket øjemeds et antal eksemplarer af nærværende cirkulære vil blive fremsendt.
Indenrigsministeriet, den 9de februar 1877.
E. Skeel.
Brev sendt fra Nykøbing F. 16 februar 1877.